viagra Levitra Soft Tabs Kamagra Fizzy Tabs Acquistare Viagra Soft Tabs Viagra Generic Test Pacchetti Originale Acquistare Levitra Strips Il brevetto Viagra Cialis e Super Kamagra Acquistare Cialis Strips Viagra Pastiglie Viagra e Disfunzione Erettile priligy dapoxetina generico Kamagra 100 Cialis online Levitra Generico Domande e Risposte sul Viagra Test pacchetti Propecia generico Acquistare Cialis Soft Tabs

 

 

Indlæg om Kommunalpolitik

16-5-2014

Frem med kagemanden igen

Herning kommune har lavet en ny kostpolitik for dagplejen i Herning kommune, som dikterer at børnene ikke engang må få kagemand til fødselsdage eller lidt julegodter i december. Jeg tror de fleste er med på, at det naturligvis ikke er ligegyldigt, hvad vores børn får at spise, men regel tyranniet har taget helt overhånd, når man fremover ikke engang må få et glas mælk til frokosten.
I Dansk Folkeparti går vi meget op i at styrke familierne og i dette tilfælde har vi fuld tillid til, at forældrene sammen med dagplejemødrene godt selv kan håndtere og aftale, hvad deres børn må få at spise.

Læs mere

17-11-2013

Derfor skal du også stemme DF denne gang

Til folketingsvalgene får Dansk Folkeparti en rigtig god opbakning, men vi ligger altid noget under til kommunalvalgene. En af grundene til forskellen tror jeg skyldes en udbredt misforståelse om, at flere af Dansk Folkepartis normale mærkesager ikke har noget med kommunalvalget at gøre, men det har det.

Udlændingepolitikken bliver f.eks. i stor grad udmøntet i kommunerne, da det er her hele integrationen foregår. Det er også her det bestemmes udlændinge skal koncentreres på nogle få af kommunens skoler, eller om man skal lave en bredere fordeling for at få en god integration, samt om der skal være modersmålsundervisning i folkeskolen.

Læs mere

12-11-2013

Gode rammer for erhvervslivet

Herning kommune er flere år i træk blevet rangeret som et af landets mest erhvervsvenlige kommuner, hvilket vi kan være stolte af. Det betyder dog ikke, at vi nu kan læne os tilbage og nyde succesen, for der skal arbejdes hårdt for, at bevare denne placering.

Vi skal huske på, at hele grundlaget for, at vi har det velfærdssamfund, som vi alle sætter pris på er, at vi har et velfungerende erhvervsliv, som skaber vækst og arbejdspladser. Uden det var der ikke noget arbejde til ganske almindelige danskere og derved ikke nogen skatteindtægter, som kan bruges på børneområdet, ældrepleje eller øget kvalitet i folkeskolen.

Læs mere

5-11-2013

Borgernær service frem for prestige projekter

Måden man prioriterer på i kommunalpolitik burde efter min mening ligne de prioriteringer, som man skal tage i sin private husholdning. Der skal man først sikre, at der er penge til husleje, tøj, mad på bordet, og at der kan komme benzin på bilen, så man kan komme på arbejde. Når alt det er betalt, og hvis der er penge tilbage, så kan man efterfølgende kigge på, hvad der er til at have det sjovt for. Det kan være en tur i biograffen, en øl med vennerne eller en ferie med familien.
Det tror jeg, er den logiske opbygning i mange hjem.

På samme måde burde det være i kommunen, hvor den borgernære service burde komme før prestige projekter. Her mener vi i DF, at man f.eks. først skal sikre, at der er ordentlige nomineringer i børnehaverne, hvor der er skåret ned i sidste valgperiode.
At der er penge til en ordentlig kvalitet i folkeskolen, og det uden, at der skal lukkes seks folkeskoler.
At der er penge til en ordentlig ældrepleje, hvor man kan komme i bad mindst to gange om ugen, og få gjort rent uden det nødvendigvis skal være via en robotstøvsuger.

Læs mere

28-9-2013

Skolenedlæggelser giver ikke bedre eller billigere skoler

Venstre kom for nylig med et deres valgprogram, hvor de sætter spørgsmålstegn ved seks skolers overlevelse i Herning kommune. I Dansk Folkeparti er vi modstandere af skolenedlæggelser, og specielt når det er de små lokalsamfund det går ud over.

Skolen er en vigtig livsnerve i de små byer, da det bliver svært at tiltrække unge familier, hvis deres børn skal transporteres over lange afstande for at komme i skole. For børnefamilier er det en vigtig parameter, at der er en skole i nærområdet, og er der ikke det, så vælges byen tit fra. Skolerne er en livsnerve i de små samfund og skal derfor ikke nedlægges, medmindre skolebestyrelsen og forældrene selv ønsker det.

Læs mere

10-6-2013

Grundpriserne er for høje

I Herning kommune står vi med en unik mulighed for, at tiltrække tilflyttere til kommunen, da der bl.a. bygges nyt stor sygehus i Gødstrup, men også de nye motorvejsforbindelser gør os til en attraktiv by, at slå sig ned i. Desværre kan det godt tyde på, at vi er ved at tabe denne unikke mulighed på gulvet, da de kommunale grundpriser er skruet så højt op, at folk slet ikke har råd til, at bygger nyt hus.

Specielt i Tjørring er priserne skruet op på et urealistisk niveau, da en grund på 1000 kvadratmeter koster ca. 1.370.000 kr. Når en grund koster så meget, så har man på forhånd udelukket en stor del af befolkningen fra at bygge hus, og selv en familie med gode lønninger har ikke råd til at bygge i Tjørring.

Læs mere

29-3-2013

Sælg skulpturen på torvet

Det er kommet frem, at skulpturen på torvet i Herning kaldet ”Seated Woman” er vurderet til en kvart mia. kr. Vurderingen er blevet foretaget i forbindelse med en efterspørgsel på at låne statuen til en udstilling. I Dansk Folkeparti mener vi ikke statuen skal lånes ud. Nej den skal derimod sælges, så kommunen kan få nogle penge i kassen.

Jeg synes det er helt vildt, hvis Seated Woman er vurderet til 250 mio. kr. og jeg mener ganske enkelt, at Herning Kommune skal sælge den, hvis den er så meget værd. Jeg tror ærlig talt, det er de færreste borgere i Herning kommune som overhovedet lægger mærke til den, når de går igennem gågaden. Jeg synes ikke det er forsvarligt at have så mange penge stående i et stykke kunst, når man tænker på, hvor mange gode ting, man kan lave for 250 mio. kr. i kommunen.

Læs mere

7-5-2011

Lukning af plejehjem er endnu en centralisering

Plejehjemmet i Hanning står over for lukning efter, at Social- og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har indstillet til byrådet, at den skal nedlægges. Lukning af plejehjem er bestemt ikke Dansk Folkepartis politik. Vi ser den planlagte lukning af plejehjemmet i Hanning som endnu en omgang centralisering, der præger alle politiske led. Den centralisering som man så fuldt og fast, ja nærmest religiøst, tror på, giver en økonomisk gevinst.

Læs mere

18-4-2011

Gørelsen, ikke størrelsen

Herning Kommune er netop blevet færdig med en strukturanalyse af hele dagtilbudsområdet. Det bærende element i analysen er, ikke overraskende, at stort er godt. Derfor lægges der op til, at fremtidens struktur skal indeholde større enheder og fælles ledelse. Personligt savner jeg i uhørt grad langt mere fokus på, hvordan vi skaber bedre vilkår for vores børn.

Rent ud sagt er kommunens strukturanalyse det sædvanlige fis, hvor man udelukkende kan se potentialet i større enheder. Det virker selvfølgelig logisk for embedsmændene på rådhuset, som gerne vil have al indflydelse centraliseret dér, men efter min mening skal vi den helt anden vej.

Læs mere

15-2-2011

Skal vi altid kræve vores ret?

Desværre synes der at være opstået en vis rettighedstænkning, som præger tiden. Vi betaler en del i skat, hvorfor de fleste af os selvfølgelig gerne vil have det tilbage, vi har ret til. Sagen er dog den, at vi bør overveje, om vi ikke burde genoplive John F. Kennedys berømte slogan om, at man ikke skal spørge samfundet, hvad det kan gøre for os, men hvad vi kan gøre for samfundet?

Det virker nemlig som om, at der har indsneget sig en tendens til, at har vi ret til en offentlig ydelse eller service, så vil vi fandme også have den. Det er som om, vi ikke altid tænker på, om vi reelt behøver at gøre brug for den ret, vi har, eller om det vil gavne fællesskabet at gøre noget andet.

Læs mere

4-2-2011

DF er de bedste til at kæmpe for udkantsdanmark og udkants-Ringkøbing

Tirsdag den 1. februar havde redaktør på dagbladet, Jørgen Baungaard, en fremragende leder i dagbladet undertitlen ”Udkants-Ringkøbing”. Lederen sætter nemlig en finger på en meget væsentlig problemstilling. Det er nemlig ikke kun et problem, at vi i udkantsdanmark oplever, at alt centraliseres og flytter mod øst, og at vi derved får længere til alt. Det er i lige så høj grad et problem, der kan overføres til kommunerne, hvor der igennem flere år på samme måde er sket en centralisering af de kommunale institutioner. En udvikling, der desværre ikke ser ud til at stoppe.

Læs mere

22-9-2010

Kommunale besparelser skyldtes ikke regeringen

Formand for socialdemokraterne i Herning kommune Knud Egon Poulsen (KEP) havde mandag den 20. september et læserbrev i Herning Folkeblad, som var smækfyldt med fejl.

KEP skriver, at Herning kommune skal spare på grund af ufinansierede skattelettelser, hvilket er helt forkert. For det første var der ved den sidste skatteaftale slet ikke tale om skattelettelser men derimod en skatteomlægning, der faktisk er overfinansieret med ca. 5,5 Mia kr. om året når den er fuldt indfaset.

Læs mere

2-3-2010

Skal Silkeborg kommune sættes under administration?

Borgerne i Silkeborg står desværre overfor en voldsom service forringelse i de velfærdsgoder, som vi alle er så glade for. Det skyldes, at Silkeborg Kommune står over for en svær opgave, da der skal spares omkring en kvart milliard kroner! Årsagen er, at man igennem en årrække ikke blot har kørt med budgetteret underskud, men oven i købet har overskredet de budgetterede underskud voldsomt. Man har simpelthen levet over evne.

Det er et klart tegn på økonomisk uansvarlighed, at man ikke har haft bedre styr på økonomien, og løbende har justeret budgetterne og rettet serviceniveauet til. Havde man gjort dette, så ville man ikke stå i denne situation, hvor man nu skal til at lave et voldsomt indgreb i serviceniveauet.

Læs mere

2-3-2010

Lad os brøle i kor

Der er utroligt mange mennesker, foreninger og virksomheder, der gerne vil påvirke beslutningstagerne. Det er én af de mange ting, som jeg lærte, da jeg i 14 måneder var medlem af Folketinget. Efterfølgende er jeg kommet i tanke om, at det egentlig er meget lidt lobbyisme, der har været fra vores område i Ringkøbing -Skjern Kommune. Det kan selvfølgelig være, at vi bare er godt tilfredse her i Vestjylland, og at vi synes, at alt er, som det skal være. Men det kan jo også være, at vi bare ikke er gode nok til at råbe op, når der er noget, som vi mangler eller ønsker.

For at Vestjylland ikke skal blive glemt på den politiske bane, er det vigtigt, at vi står sammen. Vi skal ikke sidde bomstille og håbe, at der falder noget af til os fra Christiansborg. Vi skal arbejde aktivt for få ført vores idéer og visioner ud i livet. Et Danmark i balance kommer ikke af sig selv. Det kommer ved, at vi gæve vestjyder trækker arbejdshandskerne på og står sammen. Hvis vi, som det sker i dag, henvender os enkeltvis til de forskellige beslutningstagere, så er det for nemt for at overhøre vores ønsker. Hvis vi derimod stiller os op i samlet flok, smører stemmebåndet og ”brøler i kor”, så vil Christiansborg-politikerne lytte til os.

Læs mere

16-12-2009

Kommunale anbringelser af børn

En gennemgang fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne i hele 83 procent af tilfældene ikke overholder alle de lovkrav, som gælder, når børn skal fjernes fra hjemmet.

Det er stærkt utilfredsstillende, at kommunerne ikke overholder lovgivningen, når børn og unge anbringes uden for hjemmet og den vakkelvorne sagsbehandling kan hverken børn eller forældre være tjent med.

Læs mere

13-11-2009

Tag gåbussen i skole

Den er gratis, den giver frisk luft og motion, gode oplevelser børn og forældre imellem, og så er den trafiksikkerheden selv, som får dine børn sikker i skole. Valgkampe bliver tit ukonkrete, så her er i stedet et konkret forslag til, at få børnene sikkert i skole. Her er gåbussen en oplagt idé, som skoler og forældre bør prøve af i Herning kommune.

Gåbusser er i al sin enkelthed en ordning, hvor en forælder følger sit barn i skole ad en aftalt rute. På vejen er der forhåndsaftalte opsamlingssteder. Her kan de mindste skolebørn vente og stige på gåbussen, efterhånden som denne nærmer sig skolen.
Idéen er, at familier, der bor i nærheden af hinanden laver deres egen gåbus. Forældrene aftaler indbyrdes, hvem der er chauffør de forskellige dage. Gåbussens passagerer bliver herefter forsynet med refleksveste, som kommunen betaler. På denne måde bliver gåbussen synlig i trafikken.

Læs mere

10-11-2009

Flere penge er ikke altid løsningen

Den nuværende valgkamp er ikke meget anderledes end dem, vi har oplevet før. Igen er der ingen grænser for, hvor godt byrådskandidaterne vil gøre det for borgerne og der er ingen grænser for, hvad der ikke skal bruges nye penge på, hvilket også er sympatisk nok.
Men hvorfor er det lige at valgkampe altid bliver domineret af den nemme løsning, nemlig at man bare skal bruge flere penge.

Jeg vil hellere vende den om og spørge, får vi nok velfærd for pengene og bruger vi dem rigtig?

Læs mere

10-11-2009

Dansk Folkeparti kan levere varen på ældreområdet

Siden 2001 har Dansk Folkeparti i Folketinget forbedret forholdene markant for landets ældre og den udvikling vil vi meget gerne fortsætte i byrådet.

I Folketinget har vi bl.a. sørget for at ældrechecken blev indført i 2003 og har efterfølgende forbedret den hvert år lige siden. Der er blevet indført et loft over betalingen for mad på plejehjem, fast kontaktperson i ældreplejen, tilskud til genoptræning, gratis influenza-vaccination og indførelse af en plejebolig garanti. Ja listen med Dansk Folkepartis fingeraftryk på ældreområdet er mange, men vi stopper ikke her.

Læs mere

22-9-2009

Skolenedlæggelse er et dødskys til lokalsamfundet

Venstre kom for nylig med et forslag om, at lukke 2 skoler i Herning kommune. I Dansk Folkeparti er vi modstandere af skolenedlæggelser. Det var vi også ved sidste valg, og er det også efter kommunalvalget den 17. november.

For det første starter de nedlagte skoler efterfølgende tit op som friskoler, hvilket betyder der ikke er noget sparet på det. Det så vi bl.a. i Ringkøbing-Skjern kommune, som for et par år siden var igennem en række skolenedlæggelser med det resultat, at friskoler blomstrede op.

Læs mere

17-12-2008

Praktisk hjemmehjælp er en kommunal opgave

Den 4. december var der en artikel i JP, hvor KL og de danske kommunale socialchefer mener, at den praktiske hjemmehjælp ikke længere skal være gratis. De to parter foreslog, at ældre danskere og deres familier i fremtiden selv bør sørge for, at der bliver gjort rent, vasket tøj og købt ind osv.. Den holdning tager vi i Dansk Folkeparti stærk afstand fra.

- Det vil være helt urealistisk, at lægge hjemmehjælpen tilbage til de ældres familier. De knokler i forvejen med at få hverdagen til at hænge sammen, da vi jo som bekendt er et af de lande i verden med den højeste beskæftigelsesfrekvens, hvilket gør at de pårørende ikke kan påtage sig den ekstra opgave.

Læs mere

27-9-2006

Byrådet i Århus er skyld i besparelser

Strejkerne i Århus kommune på baggrund af budget nedskæringer på 410 mio. kr. er kørt af sporet. Pædagogerne, som netop nu strejker, mener nemlig, at det til dels er kommunalpolitikerne, der er skyld i besparelserne. Kommunalpolitikerne tager så denne nemme løsning og sender ansvaret videre til regeringen.

Jeg mener det er det socialdemokratisk ledede byråd og ikke regeringen, som har skylden. Havde kommunalpolitikerne blot gjort deres arbejde godt nok, var det ikke nødvendigt at skære så meget ned.

Læs mere

10-11-2005

Derfor skal du også stemme DF denne gang

Normalt får vi i Dansk Folkeparti ikke så mange stemmer til kommunalvalgene, som vi gør til Folketingsvalget.

En af grundene til forskellen, tror jeg skyldtes en udbredt misforståelse om, at udlændingepolitikken ikke har noget med kommunalvalg at gøre. Det har den i stor grad. Det er nemlig kommunen, der bestemmer om elever med en anden etnisk baggrund skal klumpes sammen på nogle få af kommunens skoler, eller om man skal sprede dem for at få en god integration.

Læs mere

8-11-2005

Herning skal være en bedre by at være ung i

For at unge mennesker skal få mere indflydelse på, hvad der rører sig i Ny Herning kommune vil jeg derfor arbejde for, at der bliver oprettet et ungdomsråd i Ny Herning kommune.

Målet med ungdomsrådet skal være, at gøre Herning til en bedre by at være unge i.
Et ungdomsråd skal fungere som et ungdomsbyråd, som kan komme med deres mening til det voksne byråd om ting der vedrører unge. Ungdomsrådet skal altså være et talerør som unge mennesker kan bruge for at komme i kontakt med deres politikkere, og på den måde give de unges synspunkter til kende.

Læs mere

2-3-2004

Strukturdebatten er ude på et sidespor

Den nuværende debat om den kommende struktur reform er gået helt i selvsving. Den handler kun om hvilke kommuner, der skal lægges sammen med hvilke, og hvis nabokommunerne bliver store, så er de andre næsten nødt til at blive større. Man skulle i stedet diskutere, hvordan man i fremtiden får den bedst mulige service for borgerne til færrest penge.

Læs mere

10-2-2004

Folkeafstemning om kommunesammenlægninger

I Dansk Folkeparti mener vi, at der skal være folkeafstemninger om de kommende kommunesammenlægninger. En så stor ændring af det danske samfund må ikke bare besluttes hen over hovedet på befolkningen.

Vi har mange gange stemt om ændringer i EU og diverse forbehold. Hvordan kan nogle politikere så mene, at vi ikke skal have en folkeafstemning om en ændring, der kommer til at få så stor betydning for borgernes fremtid?

Læs mere

10-11-2001

Mere gang i Videbæks natteliv

Jeg mener at vi, i Videbæk kommune, skal have spiritusbevillinger til kl. 5. Det nuværende tidspunkt på kl.2 er alt for tidligt. På det tidspunkt er vi unge simpelthen ikke klar til at tage hjem.

Når kl. bliver 2 og værtshusene i byen lukker, Så vil mange videre i byen i Herning eller Ringkøbing, det er der mange bliver fristet til at køre selv, når de ikke kan få en taxi. Dette er ikke for at opfordre til at de unge drikker mere. Det er i stedet for at undgå spirituskørsel og hærværk.Mange af de tilfælde med spirituskørsel og hærværk, som sker i kommunen nu, tror jeg vi kunne undgå ved at udvide spiritusbevillingerne.



Læs mere

Læserbreve fordelt på emner



 

 

Dennis Flydtkjær - Ørskovbakken 42 - Snejbjerg - 7400 Herning - Tlf.: 3337 5112 - E-mail: dfdefl@ft.dk

belstaff moto ugg ciabatte timberland saldi woolrich milano woolrich parka uomo ciabatte ugg canada goose uomo prezzo peuterey piumini belstaff pelle uomo barbour giubbotto moncler baby barbour uomo woolrich 2017 timberland outlet belstaff italia belstaff pelle giubbotti belstaff ugg mini giubbotti peuterey 2017 ugg mini neri